Har du mistet eller ødelagt en tand, kan et tandimplantat muligvis være løsningen for dig. På tandklinikken i Herning har vi stor erfaring med implantatbehandlinger.
Et tandimplantat er en lille titaniumskrue, som placeres i kæbeknoglen i stedet for den manglende tandrod. Implantatet vokser efter nogle måneder fast i knoglen, og implantatet sidder nu som en kunstig tandrod, som en ny tand kan sættes fast på.
Det kan lade sig gøre at erstatte en eller flere tænder på denne måde, ligesom man kan fæstne en løs protese med tandimplantater. Implantatet placeres ved et lille operativt indgreb, som er meget skånsomt og foregår under lokalbedøvelse.
Når man mister en tand eller flere tænder, er det naturligt at man ønsker at erstatte disse med kunstige tænder. Fordelene ved implantater er, at de sidder fast forankret i kæbebenet i munden, og der er derfor ikke risiko for at de kan ryge ud, ligesom proteser kan. Desuden har implantatbehandling ikke en indvirkning på andre tænder, som eksempelvis ved brobehandling.
Efter flere års efteruddannelse i denne behandlingsmetode, har vi gennem de seneste 20 år udført implantatbehandlinger her på klinikken i Herning. Vi benytter udelukkende anerkendte og veldokumenterede kvalitetsimplantater fra Schweiz.
Alle kan få indsat et tandimplantat, hvis kæbeknoglen i munden er stærk nok. Vi rådgiver og vejleder dig gennem en forundersøgelse. Vi anbefaler dog, som udgangspunkt, at du er over 23 år for at kunne få foretaget sådan en behandling, da unge under 23 år ofte ikke har udviklet en stærk nok kæbe.
Mangler du tænder og ønsker at bestille en tid, eller høre mere om implantatbehandlingen, er du velkommen til at kontakte os på:
97 12 57 50
Du er også velkommen til at besøge os på klinikken i Herning og høre mere om tandimplantater.